NADA akupunktur giver en afslappende og stabiliserende
effekt og kan bruges til at skabe balance i kroppen.
NADA kan bruges i mange forbindelser og du er altid
velkommen til at drøfte dit behov med os eller afprøve
virkningen i praksis.
Tilbuddet er for alle borgere i målgruppen for
afdelingen for Socialpsykiatri og Udsatte borgere.
Hvordan foregår en behandling?
Behandlingen består af 3-5 akupunkturnåle i hvert øre.
Nålene er tynde sterile engangsnåle, som altid kasseres efter en behandling. Nålene skal helst sidde i øret i minimum 45 minutter. Borgeren skal sidde stille og slappe af for at få den fulde effekt.
Der sker intet ved at nålene sidder i længere tid. Nålene vil løsne sig i løbet af behandlingen. Det ses at enkelte nåle falder ud.
Hvor ofte skal behandlingen gives?
Dette er helt individuelt. En til to gange om ugen er helt normalt, men kan godt gives oftere, hvis der er et behov.
NADA-akupunktur kan ikke overdoseres.
Behandlingen gives i 3 måneder. Skulle der være behov for længere behandling, vurderes dette sammen med behandleren.
NADA-øreakupunktur kan lette bl.a. fysiske symptomer som dårlig søvnkvalitet, manglende søvn, uro, stress, træthed, hovedpine, aggressiv adfærd, hurtig puls, hjertebanken og højt blodtryk.
Psykiske symptomer som stoftrang, uro, stress, tankemylder, angst og panikanfald, irritabilitet, depression, søvnløshed og mareridt.
NADA-øreakupunktur fremmer samarbejde, adfærd, motivation, bevidsthed om følelser og lavere medicinforbrug.
Hvem har gavn af NADA-akupunktur?
Alle kan tåle NADA-akupunktur, også selv om man måtte lide af en eller anden sygdom, eller være stof- og alkoholpåvirket.
NADA-akupunktur har ikke nogen uheldig virkning på medicinsk behandling.
Hvordan opleves behandlingen?
Under behandlingen vil de fleste føle sig afslappet, enkelte falder i søvn. Nogle kan mærke varme- eller kuldefornemmelser eller snurren i øret eller i kroppen. Dette er en helt normal reaktion.Mange oplever en umiddelbar stresslindring og velbefindende.
Er der bivirkninger ved behandlingen?
Behandlingen betragtes som bivirkningsfri. I meget sjældne tilfælde kan borgeren få lidt hovedpine, eller føle sig utilpas. Dette er forbigående og afhjælpes ved at fjerne nålene. Ved behandlingen mærkes som regel et lille stik, som straks forsvinder. Enkelte punkter kan være ømme.
Tid og sted
Farum
Tirsdage kl. 11-16
Torsdage kl. 14-16
Hvordan bliver jeg tilmeldt?
Er du interesseret i at gøre brug af NADA, skal du rette henvendelse til Rådgivningscaféen.
Du kan henvende dig ved personligt fremmøde eller pr. telefon/mail.
I Rådgivningscaféen kan du få mere information om NADA og få hjælp til at tilmelde dig.
Hvad koster det?
Tilbuddet er gratis
Behandlere
Du bliver mødt af kompetente medarbejdere, som er uddannet i NADA metoden og også arbejder i afdelingen for socialpsykiatrien og udsatte borgere i Furesø kommune.
Hvis du ønsker mere viden om NADA, er du velkommen til at kontakte:
Anja (Café Lyspunktet - Farum)
Tlf.: 72 16 44 49
Mail: angm@furesoe.dk
Er du interesseret i tilbuddet, kan du kontakte Anja, som er kontaktperson for tilbuddet.
Du kan også rette henvendelse til Rådgivningscaféen, din borgervejleder eller sagsbehandler.
Kontaktpersoner fra Socialpsykiatri og Udsatte borgere
Anja
Tlf.: 72 16 44 49
Mail: angm@furesoe.dk
Rådgivningscaféen i Skiftesporet
Lille Værløsevej 36A, Værløse
Mandage kl. 14.00-17.00
Rådgivningscaféen i Lyspunktet
Nygårdterrasserne 222A, Farum
Torsdage kl. 14.00-17.00
Tlf.: 72 16 51 45
Mail: R.cafe@furesoe.dk
FRIVILLIGE SOCIALE AKTIVITETER
Få overblik over frivillige sociale aktiviteter i Furesø Kommune.
PÆDAGOGSTUDERENDE
Socialpsykiatri og udsatte borgere har haft to dygtige pædagogstuderende tilknyttet i foråret 2024.
SIND, SANG OG SAMVÆR
Det faste tilbud om at synge med Randi og Casten er desværre ikke muligt længere.
FORSTÅ DIN AUTISME -
Gruppeforløb 2024
I 2024 udbyder vi gruppeforløbet "Forstå din autisme" i foråret og i efteråret.
PLADS TIL OS ALLE
Interview med Furesøs borgmester Ole Bondo om handicapforhold og livet som borgmester
KOM TIL BANKO
Der er banko og fællesspisning en gang om måneden på Nygårdsterasserne i Farum
Udstilling i Skovhuset Kunst & Kultur
Et samarbejde mellem
Skovhuset Kunst & Kultur og
afdelingen Socialpsykiatri og udsatte borgere
KREATIVE STEN
I Lynghusets kreative værksted er der gang i produktion af flotte sten, som får sit helt eget liv efter at have været i brugernes kreative hænder.
KONTAKT SPECIALISEREDE INDSATSER 18+
Kontaktinfo for alle afdelinger:
klik her
Afdelingen for udviklingsforstyrrelser
Se område her
Afdelingsleder Jacob Arnstrup,
Tlf. 72 16 50 53 / Mail: jara@furesoe.dk
Afdelingen for socialpsykiatri og udsatte borgere
Se område her
Afdelingsleder Sune Blom
Tlf. 72 16 58 45 / Mail: sbl3@furesoe.dk
OM DENNE SIDE
www.voksenliv-furesoe.dk dækker området "Specialiserede indsatser for voksne (18+)" i Furesø Kommune.
Siden skrives, administreres og redigeres af ledere og medarbejdere fra området i tæt samarbejde med borgere og andre interessenter.
Spørgsmål, forslag og idéer til siden?
kontakt webmaster og redaktør
Tine Simonsen Hald
Brug kontaktformularen her